Antallet af elbiler stiger hurtigere end nogensinde før i Estland, og 2026 bliver et rekordår for dem. Hver femte personbil, der registreres for første gang i Estland, er i dag en elbil eller en stikhybrid.
De fleste af dem oplader derhjemme, og oftest om aftenen, når familien er kommet hjem, og komfuret, saunaen og vaskemaskinen er i gang. Vi har på baggrund af Transportstyrelsens register og de næsten 100.000 hjemmeopladninger fra Gridio Estlands brugere undersøgt, hvad det betyder for elnettet og pengepungen.
Estland var tidligt ude med elbiler. I 2011 byttede landet sine CO₂-kvoter med Mitsubishi, og socialarbejdere fik over 500 små, runde i-MiEV-biler. I 2013 stod et netværk af hurtigladere klar over hele Estland – et af de første i verden.
For mange virkede disse biler dengang som UFO’er. De havde en kort rækkevidde, så anderledes ud end almindelige biler, og folk stolede ikke på dem. Bilproducenterne indså, at folk ikke købte elbiler, og emnet blev lagt på hylden i årevis. Over 400 af de daværende i-MiEV-modeller er stadig registreret i dag.
Nu ser det helt anderledes ud. Elbiler er biler ligesom alle andre, bare uden tankning, og stort set alle bilmærker tilbyder dem. Selv i 2025, da indførelsen af bilafgiften fik salget af personbiler til at falde med over halvdelen, faldt registreringen af elbiler kun med omkring en tiendedel.
Hvis man ser bort fra brændstoffet, er komforten den største fordel ved en elbil. Din dag begynder derhjemme og slutter derhjemme, og imellem ligger arbejde, børnehave, skole og træning. Du behøver ikke køre til en tankstation, for tankstationen ligger i din garage eller på husets væg.
Når man oplader derhjemme, kører en elbil 100 km cirka tre og en halv gange billigere end en benzinbil. Hvis opladningen foregår om natten, er forskellen næsten seks gange så stor. I sammenligningen er elprisen inklusive netafgift, statslige afgifter og moms, så det er den pris, du betaler på regningen.
Forskellen bliver endnu større, da brændstofafgiften stiger med 10 % næste forår. Bilisten kan på ingen måde påvirke brændstofprisen. Elprisen kan derimod påvirkes, da der er billige og dyre timer døgnet rundt.
Lad os forestille os, at alle estiske elbiler og stikhybrider begynder at oplade på én gang klokken syv om aftenen. Ifølge data fra Gridio oplader en typisk bil derhjemme med en effekt på ca. 9 kW. Samlet set ville der på et øjeblik blive tilføjet 130–180 MW til elnettet, hvilket svarer til ca. en tiendedel af Estlands spidsbelastning.
Sådan går det dog ikke helt til, da bilerne kommer hjem på forskellige tidspunkter. Hvis hver bil begyndte at oplade, så snart den kom hjem, ville den ekstra belastning om aftenen i dag udgøre omkring 15–20 MW. Dette falder sammen med det tidspunkt, hvor husholdningerne bruger mest strøm, og hvor strømmen er dyrest.
I dag er belastningen på nettet stadig lille, men antallet af elbiler er steget mere end fire gange i løbet af de seneste tre og et halvt år. Den ekstra belastning om aftenen stiger i samme tempo.
Bilen står i gennemsnit over 12 timer tilsluttet stikkontakten derhjemme, men opladningen tager normalt kun et par timer. I mellemtiden er der rigelig tid til at finde et billigere tidspunkt. Gridio overvåger elprisen og vælger de billigste 15-minutters perioder til opladning inden det tidspunkt, hvor bilen skal være klar. De fleste har indstillet dette til kl. 7 eller 8 om morgenen, så en stor del af opladningen foregår i løbet af natten.
I løbet af året flyttede brugerne af Estlands Gridio ca. 500 MWh opladning fra aftenen til natten på baggrund af Gridio-data og børskurser. Det svarer til det årlige elforbrug i ca. 175 estiske husholdninger.
Det betyder, at Gridio-brugere, der benyttede sig af børskursen, i gennemsnit betalte en tredjedel mindre for den strøm, der blev brugt til opladning, end hvis bilen var blevet opladet med det samme. Selv i vinterens dyreste måneder, januar og februar, var besparelsen på 27–30 %.
Om natten står en stor del af bilerne tilsluttet og venter. Hvis dette mønster blandt Gridio-brugere gælder for alle biler, der oplades i Estland, er der hver nat op til 75 MW opladningskapacitet tilsluttet nettet, som kan tidsindstilles.
Der er samlet set mere energi i de estiske elbilsbatterier end i Estlands største batteriparker. En batteripark kan levere strøm tilbage til elnettet, hvilket en bil endnu ikke kan. Bilen bidrager på en anden måde: Opladningen kan udskydes til et tidspunkt, hvor strømmen er billigere, og midlertidigt afbrydes, når der er spændingsspidser i elnettet. Gridio tilbyder allerede denne fleksibilitet.
Elering regner i sine planer for forsyningssikkerheden med et fleksibelt forbrug på omkring 170–200 MW. Ladeeffekten for elbiler i Estland ligger allerede nu i samme størrelsesorden.
Bilproducenten ved alt om bilens batteri, mens elselskabet kender prisen og belastningen på elnettet. For at bilen kan oplades til rette tid, skal disse to oplysninger koordineres. Det er netop Gridio, der sørger for at samordne dem.
Man kan forestille sig en lufthavn om aftenen. Tusindvis af biler vil alle på én gang »lande«, altså oplade. Gridio er flyvelederen, der fordeler landings-tiderne mellem dem, så alle er fuldt opladet til næste morgen, og ingen kører ind i hinanden.
Gridio kan downloades her.