Stigende temperaturer vil reducere varmebehovet på alle markeder, hvilket især vil komme de kolde nordiske og baltiske regioner til gode. Selv moderate temperaturstigninger reducerer basislastbehovet betydeligt.

Solaccelerationen vil medføre store forandringer, da dagslyset øges hurtigt på de nordlige breddegrader. Kombineret med højere solvinkler medfører marts en betydelig stigning i solenergiproduktionen, hvilket er særlig markant i de nordiske lande, hvor sæsonændringerne er mest udtalte.

Forårsvejret medfører typisk overgangsforhold. Mens den intense vinterstormsæson aftager, er foråret generelt fortsat meget blæsende, hvilket understøtter en fortsat stærk vindproduktion.

Vandkraftudnyttelsen bliver afgørende, når temperaturerne stiger, og smeltevandet begynder at fylde de nordiske reservoirer op igen. Denne sæsonbestemte genopfyldning vil forbedre stabiliteten på det norske og svenske marked efter den tørlagte vinter.

Markedskonvergensen synes sandsynlig, da den dramatiske forskel i februar mindskes. De nordiske/baltiske markeder bør drage fordel af opvarmningen og øget solindstråling, mens stormaktiviteten i Vesteuropa aftager og bliver mere typisk for foråret.

For elbilsførere byder marts typisk på fremragende opladningsmuligheder, da produktionen af vedvarende energi stiger, mens efterspørgslen falder. Denne kombination skaber rigelige mængder billig elektricitet, især i løbet af middagens soltoppe og natten over, hvor vinden producerer energi.