Spørg en Gridio-bruger, hvad strømmen koster lige nu, og mange af dem kan svare dig ned til den mindste cent. Spotpriserne er blevet noget, folk rent faktisk følger med i. Spørg den samme person, hvad vedkommendes netafgift er, og du vil som regel møde et tomt blik.

Det er et problem, for i Danmark koster det for eksempel mere end ni gange så meget pr. kilowatt-time at tilslutte strømmen kl. 18.00 i stedet for kl. 01.00, og det er endda før spotprisen overhovedet er medregnet.

Den del af regningen, som ingen taler om

Din elregning består ikke af én enkelt pris. Den består af mindst tre elementer, der lægges sammen: selve energien, skatter og afgifter samt omkostningerne ved at transportere energien gennem kablerne til din bolig. Den sidste del er netafgiften.

Der er to ting, der adskiller den fra spotprisen. For det første kan man ikke sammenligne priserne. Din netoperatør bestemmes af din adresse, ikke af din kontrakt, så det ændrer ikke noget at skifte leverandør. For det andet stiger gebyrerne. I hele EU er ca. 40 % af distributionsnettene over 40 år gamle, og det anslåede investeringsbehov beløber sig til 584 milliarder euro.

Nogen skal jo betale for det, og det er husholdningerne, der kommer til at betale. Det interessante spørgsmål er ikke længere, om nettaksterne stiger. Det er, om de stiger lige meget for alle, eller om de stiger mere for dem, der bruger elnettet, når belastningen er størst.

Europa har helt klart valgt den anden mulighed.

Dette er ikke en debat om fremtidig politik

På flere af Gridios markeder varierer netafgiften allerede fra time til time, og det har den gjort i årevis. De fleste bilister aner det ikke. Danmark er det mest ekstreme eksempel. I Estland er det samme princip skjult i pakkevalget, så de fleste husholdninger har en fast takst, hvor der ikke er noget at optimere. I Finland er det helt op til den enkelte at tilvælge tidssignalet.

‍

Det er nemmere at se efter én opladning.

Gør det hundrede gange om året, så bliver det til rigtige penge – uden at man behøver at køre mindre eller købe noget.

Nederlandene viser, hvor det her fører hen

Hollandske husholdninger betaler i øjeblikket et fast netgebyr, der er baseret på deres tilslutningsstørrelse. Det spiller ingen rolle, hvornår man bruger strøm, eller hvor meget man bruger. I maj anmodede netoperatørerne tilsynsmyndigheden om at ændre dette fuldstændigt.

Det er endnu ikke blevet lov, og tidsrammen strækker sig frem til 2029. Men retningen er fastlagt, og forsyningsselskaberne forventer, at omkring to tredjedele af husstandene – hovedsageligt dem med et lavt forbrug – i sidste ende kommer til at betale relativt mindre. Dem, der kommer til at betale mere, vil være dem, der oplader kl. 18.00 i januar.

Derefter ændrer Belgien sin anbefaling

Alt det ovenstående forudsætter, at netafgiften er tidsafhængig. Belgien er et eksempel på, at det ikke altid er tilfældet, og at de to modeller kan give modstridende resultater.

I Danmark vil man gerne lede så meget energi som muligt ind i det billige natvindue. I Flandern medfører den samme fremgangsmåde en spidsbelastning, som man så kommer til at betale for hele året. Tre regioner, ét land, tre forskellige rigtige svar.

Hvad det betyder for intelligent opladning

Der er en indlysende indvending mod Gridios fremgangsmåde: Hvad sker der i et roligt år, hvor spotspændene bliver mindre, og der er færre muligheder for optimering?

Svaret står ovenfor. Spændet mellem netafgifterne indsnævres ikke. Det udvides bevidst gennem regulering, med en tidshorisont, der strækker sig langt ud over 2029. Der findes nu to uafhængige prissignaler for den samme opladningssession, beregnet af forskellige parter ud fra forskellig logik, og de stemmer ikke altid overens. Danmarks billigste net-time og dens billigste spot-time ligger tæt på hinanden, men er ikke identiske. Flandern ønsker, at du oplader langsomt, mens spotmarkedet ønsker, at du oplader hurtigt.

Et vægur indstillet til kl. 23.00 løser 2019-udgaven af dette problem.

Hvis du er energileverandør eller forsyningsselskab, kommer den samme forandring fra den anden side. Dine kunder står over for at modtage et andet prissignal, som de ikke har bedt om, ikke kan skifte væk fra og for det meste ikke kan se. Den, der giver dem et værktøj, der diskret håndterer begge signaler, får æren for besparelsen.

To ting, der er værd at gøre nu

1. Tjek, hvilken datapakke du har. I Estland og Finland er standardpakken som regel en fastpakke, og den tidsafhængige løsning skal bestilles særskilt.
2. Hold op med at gøre det manuelt. To signaler, der skifter hver time, varierer fra land til land og fra region til region og ændrer sig med årstiderne. Det er netop det, software er til.